Taggaard søger administrativ medarbejder - fuldtid i Brøndby

Har du flair for struktur, sans for detaljer og lyst til at blive en vigtig del af en virksomhed i vækst?

Administrativ medarbejder i Europa-afdelingen

Hos Taggaard Movers leder vi efter en administrativ medarbejder til vores Europa-afdeling. Du bliver en del af et tæt team på fem personer – og en del af en større koncern sammen med Mesterflyt og MF Interlogistics, hvor vi er i alt 80 dedikerede medarbejdere.

Vi arbejder internationalt og med en hverdag fuld af variation. Her er der højt til loftet, stor frihed under ansvar – og plads til både nye idéer og skæve vinkler. Du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en uforudsigelig hverdag, hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd.

Dine opgaver:

  • Kundeservice og telefonbetjening
  • Fakturering og opfølgning
  • Planlægning og koordinering af opgaver
  • Administrative ad hoc-opgaver på tværs af teamet

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra transportbranchen, spedition eller lignende
  • Har erfaring med told ifm. internationale transporter
  • Er stærk i IT og hurtigt lærer nye systemer
  • Har solid talforståelse og arbejder struktureret
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • Har lyst til at tage ansvar og bidrage med idéer

Vi tilbyder:

  • En hverdag i en virksomhed med stærk kultur, grøn profil og fælles ansvarsfølelse
  • Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med høj grad af frihed under ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
  • Tæt samarbejde med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt

Send din ansøgning og CV til Torben Taggaard på tt@taggaardmovers.com
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.