Skal du flytte til Frankrig?
Vi har erfaringen med flytning til Frankrig
At flytte til Frankrig er en af de mindre komplicerede opgaver inden for international flytning. Dette skyldes, at Frankrig er medlem af EU og derfor under EU-regler, der gør hele processen lidt nemmere. For eksempel har man som EU-borger ret til at opholde sig i Frankrig i op til 3 måneder uden behov for opholdstilladelse. Man behøver som EU-borger heller ikke en arbejdstilladelse. Varer opholdet længere end 3 måneder, skal man dog kontakte de franske myndigheder og blive registreret.
Som ved alle internationale flytninger, skal man melde sin udrejse i det danske CPR-register, og man mister sin danske sygesikring ved at flytte fra Danmark. Dog kan man i stedet få EU-sygesikringskortet til at dække eventuelle behandlinger, der måtte være nødvendige.
Vælg en leverandør med erfaring i flytning til Frankrig
Det er muligt at køre fra Danmark til Frankrig, hvilket gør transport af flyttegods til en håndgribelig opgave. Dog er det stadig stærkt anbefalet, at man anskaffer sig en samarbejdspartner, der har erfaring inden for international flytning. Ud over den åbenlyse sproglige barriere, hvis man ikke taler fransk, er der masser af små udfordringer af forskellig art, som man ikke nødvendigvis selv har tænkt på. Sådanne ting kan en erfaren leverandør som Taggaard Movers hjælpe dig med at tage højde for, og vi kan vejlede dig gennem mange af de processer, der er nødvendige, når man foretager en flytning til Frankrig.
Få et tilbud på flytning til Frankrig
At overlade sine ejendele i en ukendt leverandørs hænder, for at de så kan flytte det til et andet land, er i høj grad en tillidssag, og derfor er det vigtigt at have en personlig kontakt med sin leverandør under hele processen. Dette gælder i særdeleshed også, når man indhenter tilbuddet på flytningen, hvor det er af yderste vigtighed, at man leverer så mange informationer om opgaven som muligt. Leverandøren har brug for at vide så mange detaljer omkring flytningen som muligt: Hvor lang en distance er der tale om? Hvordan er forholdene for både afhentning og aflæsning? Især er det vigtigt at informere om særlige forhold for inventar. Dette kan være, at det skal skilles ad, at det er ekstremt skrøbeligt, eller at der skal benyttes særligt værktøj for at flytte det.
Herudover er et af de vigtigste parametre tidsrammen. Hvis du angiver en bred tidshorisont, har leverandøren langt bedre mulighed for at sammensætte en funktionel og effektiv plan for flytningen. Det gør sig også gældende på den økonomiske front, da leverandøren kan sænke prisen på tilbuddet grundet lavere omkostninger.
Har du spørgsmål omkring en større eller mindre flyttesag fra Danmark til Frankrig, så kontakt os. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud samt vejledning til, hvordan du på bedst mulig vis kan få løst din opgave.
Få et tilbud
Kontakt os
Hent huskeliste her